Undervisning til børn og unge

Lektiehjælp og eksamensforberedelse er et tilbud til alle børn og unge i folkeskolen og på gymnasiet. Er det svært at finde ud af den tyske grammatik? Har du på fornemmelsen, at du ikke har “knækket koden” endnu? Er tysk bare “en by i Rusland” for dig? Fortvivl ej. Jeg kan hjælpe dig.

Undervisningen tager udgangspunkt i dine skolebøger og dine udfordringer i skolen. Vi kigger på, hvad du har svært ved og arbejder sammen om at forbedre dit ordforråd, din udtale og din grammatik, så du kan føle dig tryg og velforberedt til næste tysktime eller til eksamen. Jeg sørger for supplerende undervisningsmateriale, der vil fremme din forståelse for sproget.